I er det 5 år og 2 dage siden jeg gav mit ord på, at jeg ville elske og ære min fantastiske og smukke hustru i medgang og modgang til døden os skiller. I den anledning vil jeg gerne give et ægteskabsråd, ikke at jeg er ekspert eller at vi har et halvt livs erfaring. Men hvis man oplever noget virker, så kan jeg lige så godt dele det med jer andre.

Bliv ved med at tale sammen! Så enkelt er det. Når jeg oplever at der er afstand imellem os, så tænker jeg på hvornår vi sidst satte os ned og talte sammen? I en normal hverdag prøver vi på at sidde ned og dele vores dag med hinanden over et kaffebord eller går en tur med børnene en lille times tid. Når der går for langt mellem disse stunder, kan jeg mærke der også kommer afstand i vores relation. Her må jeg så tage ansvar for at det sker (sandheden er at min hustru mærker afstanden før mig og sørger for at det sker:-)).

Nogle mænd (migselv inkluderet) har det svært med diskussioner og især med skænderier (det tog mig faktisk tid at opdage forskellen), måske fordi det handler kun handler om gode argumenter, men også om følelser, oplevelser og nogle gange någet der skete for 2 mdr. siden, og ikke er så maskulint á la nu har vi begge brummet lidt, skal vi ikke slutte fred og komme videre? Dertil kommer et andet råd, jeg opsnappede i en facebook-status. Det gælder ikke om at vinde en diskussion, det gælder om at være med.

Hvad mener du er vigtigt for et tilfredsstillende ægteskab, giv gerne dit råd i kommentaren.