#7 Proaktivitet – hvorfor er det så svært?

Der er nu gået 7 dage af min tredivedages proaktivitets test, og jeg er ærlig talt ikke imporneret over mig selv. Der er enkelte situationer, hvor jeg kan se, at jeg nåede at tænke mig om og derfor handle anderledes end jeg plejer – til det positive. Men jeg har klart flere oplevelser af at have sagt eller gjort noget, og så bagefter eller undervejs mærket en sugende fornemmelse i maven, fordi det ikke stemte overens med min nye målsætning om at være proaktivt, bummer!

Ok, set positivt på det, så mærker jeg da i det mindste noget, men ingen har lyst til at konstant opleve nederlag, skyld eller dårlig samvittighed. Så i foregårs gik jeg tilbage til udgangspunktet, nemlig 7 gode vaner og læste mig lidt klog på emnet igen, og her er hvad jeg kom frem til.

  1. Det er en øvelse mod proaktivitet. Ergo skal jeg ikke forvente, at jeg sådan bare lige ændre mig. Men jeg ændre via en arbejdsindsats over tid.
  2. Jeg skal definerer så specifikt som muligt, hvad der er proaktivt i mine hverdagssituationer. Når mine børn ikke opfører sig ordenligt, når jeg er uenig med  Fruen, når jeg støder ind i udfordringer på mit arbejde. Det er situationer, som jeg ved vil opstå ca. hver dag, og jeg kan via min fantasi tænke mig til, hvordan jeg vil tackle sådanne situationer fremover.
  3. Jeg skal aflægge små løfter til mig selv, holde dem, opleve succesen og aflægge nogle større løfte bagefter. Altså kravle før gå.
  4. Jeg skal lave en personlig missionserklæring, som er rettesnor for mine valg i de enkelte situationer, lidt à la vores familie statement (den skriver jeg om senere). Det er egentlig vane 2, men det vil være en kæmpe hjælp at få oversat begrebet proaktivitet ned til konkrete værdier, som kan være vejledende i forskellige situationer.

Så der er noget vej endnu, jeg har ikke haft en succesdag eller noget der minder om det – tværtimod! Men jeg har stadig blod på tanden, når jeg læser 7 gode vaner bliver jeg inspireret, og jeg kan se, at der er en belønning i kraft af mere målrettethed og mere personlig frihed, som jeg vil have.

Relaterede indlæg:

Skriv en kommentar her

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s