Månedsarkiv: juli 2012

#46 Mandens hule

Posted on by
6

Efter endt mandeseminar på Sommercamp 2012 med Jacob Wagner og Jarle Tangstad, bemærkede jeg betegnelsen “mandens hule” blive nævnt. Første gang jeg hørte om huleteorien var fra bogen “Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”. De fleste mænd har behov for trække sig tilbage fra samfundet og familien og ind i hulen. I hulen kan manden så mærke sig selv og finde ud af tingene i ro og mag (selvfølgelig imens han jager, fisker, bygger modelfly el.lign – maskulin multitasking).

Hulen er et vigtigt element for rigtig mange mænd, at komme ned i gear og finde overblik og retning over ens eget liv. Men jeg kan ikke komme udenom, at for nogle mennesker bliver hulen en fængslende grotte. I mandehulens navn gemmer manden sig i sin hule for sig selv og omverdenen. Han fordyber sig i sine hobbies og kommer sjældent ud. Hans børn skal opstøve opsøge ham for at få opmærksomhed, men de skal helst ikke forstyrre for meget.

“…og han (Adam) svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«” – Adam, 1.mosebog kapitel 3, vers 10.

Hulen skal være et rum manden trækker sig tilbage til for at samle sig selv og få overblik, for derefter at vende tilbage med fornyet styrke og vision til glæde og gavn for hans familie og samfund. Hvis hulen bliver et sted manden gemmer sig for omverdenen, så er der noget dybere og uforløst på spil. Det være sig i mandens indre liv, hans familie eller hans ægteskab. Her er hulen ikke en løsning, det er et gemmested som holder manden i status quo – der er nok fred i hulen, men krigen venter udenfor. Det bringer ingen glæde og gavn for manden selv, hans familie eller samfundet omkring ham. Sådan en mand har brug for at komme ud af hulen og få hjælp til at gribe om livet! (Foto: Sam Cockman)

Læs også:

#45 Din maskuline rejse starter ved dit sår

Posted on by
Svar

Vi mænd er  alle blevet såret, nogen mere end andre, men alle bærer vi et sår. Et sår i vores maskulinitet. Ikke alle mænd er opmærksomme på det, for det er smerteligt at tænke på, og endnu mere smerteligt at gøre noget ved. Så det er lettere at dække det til og lade som om, at alt er i orden. Det gør de fleste andre tilsyneladende også. Og som de fysiske skader og sår vi oplever i livet, så tilretter vi kroppen til at gå eller sidde anderledes, sådan at vi ikke mærker smerten fra skaden. Men såret er der stadig – om vi vil vide af det eller ej. Og såret i den maskuline identitet efterlader et rungende spørgsmål: Har jeg det, der skal til?

Grunden til at såret sidder i det maskuline, er at det blev påført af andre mænd i situationer, som har skadet dannelsen af den maskuline identitet hos drengen. Det kan være faderen, der er smuttet fra konen, og i kølvandet også efterlod sin søn uden at vedholde kontakten til ham. Tilbage står drengen og føler sig værdiløs og uden værdi i øjnene på den måske vigtigste mand i hans liv.

Det kan være en gruppe af drenge i skolen, som opfinder manddomsprøver af mere eller mindre forsvarlig karakter, men drengen, som vælger at sige fra, bliver en bangebuks eller tøsedreng i øjnene på de andre drenge.

Det kan også være at drengen gik senere i pubertet end de andre, og måtte høre spottende kommentarer i omklædningsrummet. Det kan være at drengen havde  interesser, der ikke inkluderede sport, mekanik eller computerspil, og derved følte sig mindre anerkendt eller ekskluderet på de forskellige instutitioner eller hjemme. På et eller andet tidspunkt har drengen eller den unge mand, oplevet sig selv som mindre mand i andres øjne, og det har efterladt et sår og et rungende spørgsmål. Har jeg det, der skal til?

Dette sår efterlader manden fragmenteret. Disponeret til at blive macho, selvhævdende, travlt med at bevise, at han er stærkere og modigere, og kan mere end de andre mænd, når det kommer til penge, magt eller kvinder. Han bliver et omvandrende selvtillidsboost – kun for at modbevise, at han er såret. Eller også bliver manden blød. Tvivlende så meget på sig selv, bange for at tage en retning i livet eller finde sammen med en kvinde. Han trækker sig fra fællesskabet med andre mænd, usikker på noget som helst omkring sig selv, sin vilje og sine drømme. Han bliver en tabermand.

Her, ved dette sår, starter din maskuline rejse. Før dette sår er blevet identificeret, helet og taget hånd om, vil du handle ud fra sin sårethed fremfor et helet selv. Foran dig er en svær opgave, et tilbageblik til de oplevelser, som du helst ikke vil huske, som du måske har bagetalisret og gjort ubetydelige, men som i virkeligheden gik tæt på og sårede dig. Situationer, der på et vigtigt tidspunkt i dit liv, fik dig til at tvivle på din plads blandt andre mænd. Personer, hvis handlinger mod dig efterlod dig med et rungende spørgsmål; har jeg det, der skal til? Her er dit sår, her starter din maskuline vandring.

Investigate my life and make me clean
Shine upon the darkest place in me
- Investigate, Delirious

Læs også:

(Foto: Mollenborg)

#44 Ét minut – med Peder Poulsen

Posted on by
Svar

Peder Poulsen er præst og bestemt værd at lytte til. Han tager spadestikket dybere end de forrige afsnit, og går ind i mandens smerte og mandens trøstebolché… nemlig kvinden. Av – men hvis vi vil udvikle vores mandighed, må vi også stå ansigt til ansigt med det vi frygter at indse.

#43 Hvad er overskrifterne for din sommerferie?

Posted on by
6

Så blev det sommerferie. Officielt fik jeg det i lørdags, da jeg tog afsked med 117 elever, men fik først afsluttet en vigtig arbejdsopgave i går, nemlig at rette de 124 sider, som Fruens speciale fylder nu.Det betyder også nu, at jeg kan se frem til 6 uger uden vækkeur, uden de store planer og næsten uden arbejde.

Det er en farlig situation for mig! For lidt over et år siden fik jeg også sommerferie (surprise!) og for ikke at gå fuldstændig mig selv af rastløshed og afslapning, begyndte jeg at blogge. Mit første indlæg handler sjovt nok om rastløshed og utilfredshed.

Derfor kommer her en lille liste over ting, som jeg satser på at nå i min sommerferie og derved modvirke lediggang og rastløshed.

  1. Rette Fruens speciale
  2. Deltage på pinsekirkernes Sommercamp, hvor jeg bla. skal nyde mine børns begejstring over de fantastiske mini-guf-møder (det skal opleves med små børn!).
  3. Tale på GAF, Danmarks fedeste teenagelejr med 250 teenagere, og på ONE (som også er Danmarks fedeste teenagelejr for nogle andre teenagere).
  4. Så skal jeg også lige arbejde én dag mere. Yes, det bliver mit biddrag til Sommercamp, tilbage biddrager de med gratis entré. Fair deal!
  5. Få drukket dåsecolaerne i bryggerset i godt selskab (om ikke med andre, så med solen når den dukker op).
  6. Klippe hæk (ved godt vi er efter Skt. Hans – til gengæld har jeg fældet et lærketræ på 15m…. eller Klaus Roed fælde det, jeg har ryddet op… sammen med konen.)
  7. Skrive en klumme (hvis den nogensinde bliver trykt, så skal jeg nok skrive mere om det)
  8. Det er motiverende at vide, at du og andre læser med på bloggen, og jeg har lyst til at biddrage med flere indlæg. Så mon ikke nogle timer af ferien falder fra til dette.
  9. Så satser jeg på, at få lavet nogle flere afsnit til”Ét minut“, Mariager myldre med mandfolk i sommerferien pga. alle de forskellige stævner, så mon ikke jeg kan få nogle skud i kassen?
  10. Få læst 4. bind i serien om Eragon. De fleste mennesker slapper af til en god historie, og jeg er tilfældigvis begejstret for fantasy. Det hænger sikkert sammen med min facination af superhelte.

Det er nogle af de overskrifter, som kommer til at præge min sommerferie. Hvad ser du mest frem til i din sommerferie, hvad er dine spændende overskrifter – smid endelig en kommentar?

Til min Hustru, som jeg ved læser med, så har jeg ikke glemt,  vi skal en uge i hytte ved Silkeborgsøerne. Det bliver så godt, at det får sit helt eget afsnit her. :-) Vi skal snuse lidt til, om campinglivet er for os som familie. Hvem ved, næste år campere vi måske i Italien eller Frankrig?

Bye the way – dette er indlæg nr. 100! Så meget havde jeg aldrig selv regnet med, at jeg ville få skrevet, da jeg i sin tid begyndte.

#42 Min far er ikke realitystjerne

Posted on by
2

…han er en rollemodel! Desværre for ham og mange andre gode rollemodeller, så er de ikke på mode for tiden. De er blevet overhalet af mennesker som Sidney Lee, Amalie, Johnny Knoxville og Paris Hilton, de såkaldte celebrities og realitystjerner.

Lad os lige for god ordens skyld får styr på forskellen. En rollemodel er en person man ser op til, fordi vedkommende på nogle områder af livet eksempliciferer nogle værdier og dyder, som man selv gerne vil tilegne sig. En realitystjerne er primært kendt for at være kendt, og mange ser op til personen, fordi vedkommende ofte optræder i medierne. Til forskel fra rollemodellerne lever realitystjernerne et liv, hvor der oftes brydes med dyder og værdier.

Vi spejler os i de mennesker, vi ser op til (læs: tilbringer tid med enten i en personlig relation eller via mediernes præsentation af dem). De er med til at forme vores drømme og forventninger om det liv, som vi gerne vil leve, og de påvirker vores syn på, hvad der er normalt. Derfor er det ikke irrelevant, om det er rollemodeller eller realitystjerner, vi ser op til.

Da de færreste mennnesker gider ser det samme på tv igen og igen, må stjernene leve et mere og mere ekstremt liv for at forblive kendt og få omtale. Det handler nu om at vinde fans for enhver pris! Løgn, snyd, prositituion, strategiske alliancer (som man holder så længe, det er en fordel for en selv) og bagtalelse er midlerne til at blive kendt og vinde omtale og penge. Toppen af nacisistisk og egocentreret livsstil er nået (forhåbenligt)!

Hvad har Victoria Beckham gjort for at være kendt? Ingenting! Hun er gift med David Beckham… Nogen vil måske indvende, at hun var med i Spice Girls. Nemlig, hvad har hun gjort?
- Marc Driscoll

Denne nedadgående spiral væk fra sunde værdier og normer mod det sygeligt ekstreme, kan alle nu følges live via tv og telefoner, twitter og facebook. Børn og unge spejler denne ekstreme adfærd, fordi det er det, de ser og derfor opfatter som normalt. Der sker altså en drastisk udvanding af dyder og værdier blandt unge, tilfordel for at være som de kendte, og håbet om måske at blive en smule kendt selv. Hvad blev der af ærlighed, mådehold, udholdenhed, selvopofrelse, tillid og respekt. Hvad blev der af Kaptjan Winthers fra Band of Brothers? Hvad blev der egentlig af ære?

Min far er ikke nogen celebrity, men han er en rollemodel for mig. Og jeg er ham dybt taknemlig for, at have lært mig værdien af at arbejde på sin karkater fremfor sin fremtoning. Må realitystjernenes tid snart være forbi. Må rollemodellernes tid komme igen. Må vi fædre og mødre stå op og vise, at et godt liv kræver at man holder fast i sine sunde værdier og stærke karaktertræk, ikke at man sælger dem for rigdom og berømmelse. Det håber jeg, vi kan!