#31 Hjælp, jeg føler mig ikke maskulin!

Jeg har jo ikke haft nogen far, så jeg har aldrig lært at blive en rigtig mand. Jeg føler mig anderledes fra andre unge gutter, jeg kan lide andre ting end de kan, jeg kan eksempelvis godt lide at have rene negle, og jeg vil langt hellere se  romantiske film end voldsfilm. Hvad skal jeg gøre?

Den hudløst ærlige bekendelse blev leveret frygtsomt fra en ung mand, jeg faldt i snak med for nogle år tilbage i min tid som teenageleder i en frikirke. Hvilken hjælp eller råd kan man give sådan en ung mand? Her er 3 af de ting, som jeg pointerede i vores følgende samtale.

Ingen far er ikke nødvendigvis værre end en fraværende far. Der findes tusindevis af drenge og unge mænd, der har en far, uden at denne er et forbillede eller vejviser ind i det maskuline. Lige nu vokser anden generation af mænd op efter den store rødstrømpe bevægelse , dette betyder at mange fædre ikke selv har en idé om hvad det vil sige at være en maskulin mand. Disse fædre kan være arbejdsnarkomaner, følelsmæssigt lukkede, overfladiske eller bløddyr. Det er vigtigt og rigtigt, at det maskuline bestøver det maskuline, men mange drenge er blevet til mænd via andre relationer og forbilledere end deres biologiske far.

At være følsom er ikke feminint men menneskeligt. Der er intet de-maskulinerende i at se romantiske komedier eller fælde en tårer til “The Notebook” (det gør jeg også selv). At kunne mærke sig selv, sine følelser og grænser, ‘likes’ og ‘dis-likes’ er menneskeligt. Det er ikke forbeholdt kvinderne at være kærlige, omsorgsfulde, romantiske, kede af det eller hysterisk begejstret (i så tilfælde vil mange fodboldfans blive betegnet som utroligt feminine). At kunne favne sine følelser og vedkende sig dem er måske en af de vigtigste og sværeste egenskaber ved den maskuline mand.

Det er ikke dit ydre men dine dyder, der gør dig maskulin. Den første og største faldgruppe, når vi skal beskrive en rigtig mand, er fokus på udseende, egenskaber og ejendele. Store muskler, dygtig atlet og lækker bil. Intet af dette vidner om mandighed, tværtimod kan det være et macho-skalkeskjul for en stor usikkerhed omkring egen maskulinitet. At være maskulin handler om at være i kontakt med sig selv og sine indre værdier, samt opøvelsen af de maskuline dyder.

Hvad mere eller andet ville du fortælle en ung mand med indledende spørgsmål?
(Foto: Umbrella Shot)

Livet er for mænd, drengerøve bliver fodboldfans

På det sidste har jeg skrevet nogle indlæg om mænd og deres forhold til sport, spil og automobiler, og i dag vil jeg komme med min sidste teori om, hvorfor det oftest er mænd der finder det spændende og bruger al deres fritid på det (du kan læse de andre teorier her og her).

Min sidste teori handler om, at sport er let at forholde sig til, resten af livet er en smule mere kompliceret at forholde sig til.

I hverdagen møder jeg mange udfordringer, det være sig at opdrage mine børn, elske min hustru og have et hjem som ikke minder for meget om en hule. Udover det så kan jobbet kræve Læs resten

Rigtige mænd holder med Brøndby?

Forleden luftede jeg en teori om hvorfor mænd så let gribes af sport, spil og dæksparkning. Her kommer så lige en teori nummer 2 til den udprægede tendens af total overgivelse til praktisk talt meningsløse beskæftigelse, vi så ofte finder hos os mænd.

Det gamle krigerfællesskab lever stadig! Efter den mørke middelalder fik tilført elektrisk lys og den store renæssance fik tilført en form humanitet i tilværelsen, er det jo praktisk tal forbudt at starte en krig med mindre man hedder Anders Fogh Rasmussen eller har statsborgerskab i mellemøsten. Det har helt klart sine åbenlyse klare fordele, MENLæs resten

Helhjertet eller afhængig fodbold-mand?

Efter indlægget om Tour de France, dukkede et interessant spørgsmål op. Simon spørger

…hvorfor er det, at vi mænd bliver hurtigere fanget af ting som Playstation, film, fodbold, TV osv?

For tendensen er der, det er mænd der fylder tribunerne på fodboldstadionet, det er mænd der bliver skilt fordi deres koner ikke kan klare de spiller WoW eller CS konstant, og det er mænd der kan bruge flere timer om dagen på at sparke til dæk på biler rundt om i landet? Det skal siges at jeg selv sagtens kunne nørde med min computer/telefon eller kaste mig over en tv/bog-serie og bruge timer om dagen på det, jeg er selv i samme båd. Men hvorfor er det udpræget mænd, der lader sig gribe og opsluge 110% – er det sygeligt, normalt eller maskulint?

En af mine teorier går på at Læs resten

Tour de France – et mysterium for os andre!

Ok, jeg har brug for noget hjælp til det her indlæg i dag. Hvorfor, hvorfor, hvorfor findes der mennesker der vælger at benytte 6 timer hver dag i deres ferie, hvor solen varmer mest på landet, på at sidde og se en 2-300 mænd med barberede ben og spandexshorts cykle op, ned og hen i Frankrig. Og hvorfor er de mennesker der gør det oftest (læs altid) mænd?

Jeg kan simpelthen ikke begribe det! Ok, jeg kan forstå det er verdens hårdeste cykelløb, en af de største sportspræstationer man kan gennemføre i verden, got it – men sådan en 6 timers etape kan sammenkoges til et 10 min indslag i Sporten efter nyhederne! At bruge så meget af sine dyrebare, optjente ferie på at se på andre – jeg mener, jeg kunne træne mig op til en marathon på den samme mængde tid, og så ville jeg som person have gennemført en stor sportspræstation (igen :-) ). Jeg kunne også bruge tiden på at lærer mine børn at svømme eller fiske, jeg kunne besøge venner, lave en mandetur,  jeg kunne læse et par fantastiske bøger (Det faderløse Samfund af Henrik Jensen står på min sommerlæsningsliste), jeg kunne, jeg kunne og jeg kunne… det er så mange timer på årets bedste dage, hvorfor spilde min tid på at se folk cykle i Frankrig (og nu taler vi ikke om tiden der går på optakt, nedtakt, aftenstudiet, samt at sætte sit hold på en eller anden tv2-hjemmeside).

Endnu værre bliver det, at nogle mænd total mister proportionerne og smider alt sit ansvar overbords – glemmer familie, børn og ferie, nogle mister endda evnen til at indgå i en samtale uden at få associationsdiarré når ord som optur, gul eller kylling bliver nævnt.

Der er åbenbart noget maskulint over det, siden det er mænd der bruger sin tid på det. Men i min verden er det passiv maskulinitet, forstået på den måde at man beskuer andre, der gør det vilde, fra en utrolig passiv sofastilling. Ligesom mænd der sidder og ser fodbold på kassen flere aftner i træk, elsker fodbold, har trøjerne, kan slagssangene og kender alle spillernes skostørrelser, men kun spiller selv med svoger og fætter på familiens runde fødselsdage.

Jeg forstår det ikke, men jeg vil virkelig gerne vide hvorfor? Ser du Tour de France, vil du så ikke smide en kommentar hvorfor det får lov til at fylde så meget i dit liv, hvad er det helt præcis det tænder i dig?

Mine gutter – hvem er det?

Igår skrev jeg om hvor vigtigt relationen til andre mænd er for den maskuline udvikling, i dag vil jeg gerne beskrive mit fællesskab – vi kalder os gutterne, det er ment som inspiration til folk, der savner et maskulint fællesskab.

Det startede med at jeg selv ønskede at gøre noget sammen med nogle andre mænd, jeg inviterede derefter mine 2 venner  i sommerhus, én foreslog sin svoger og en anden god ven, som jeg kendte lidt til. Vi er altså 5 når vi alle er samlet og vi spænder vidt i profession – jeg er lærer, så er der en mekaniker, en grafiker, en musiker og en programmør. Jeg inviterede faktisk en person mere, men han havde ikke tid og har ikke senere meldt ud at han ville være med – sådan er det, nogle har den her slags fællesskab andre steder, og det skal respekteres.

Vi tog i sommerhus en kold januar weekend, fyrede op i pejsen, lave god mad, sad i udendørs spa om aftenen, så nogle gode action film og talte utrolig meget sammen om ægteskab, udfordringer i livet, børn, sex og fremtidsdrømme.

Det var startsskudet på vores lille gruppe. Så enkelt kan det gøres – siden da holde vi fødselsdage for hinanden, tager på telttur, griller ved vandet osv.

Det handler ikke så meget om hvad vi laver, det eneste vigtige element for mig, er at der er tid til at tale sammen, og det er her udfordringen kommer i sådan et fællesskab, at turde tale sammen om følsomme ting.

Jeg vil lige dele en oplevelse jeg havde i det fællesskab. Vi var taget på telttur ved Glenstrup sø, vi brugte 2 dage på at fiske, lave mad, lave svedhytte, sove i hængekøje, sparke til en bold og sejle i kano. Efter 2 dage tog jeg hjem ganske utilfreds – fordi samtalen havde primært været overfladisk. Min nye målsætning blev, at jeg altid ville have forberedt et emne vi kunne tale om når vi var sammen, eks. “hvad kæmper du med lige nu”, “hvad er temperaturen i dit ægteskab” eller “hvordan går det med din åndelige udvikling”? Efter denne erfaring er jeg ikke gået frustreret fra en tid med gutterne.

Som du ser, er vi ikke supermænd, eller har en leder som har bestået manddomsprøven hos militæret eller fremmedlegionen, vi er bare os på den mest ærlige måde vi kan være.

Det næste vi skal er at bruge en dag på at ordne hus hos Torben, han skal have forskallingen af og en ny på, og det tager en evighed alene. Så på lørdag skal jeg hænge en hel dag med gutterne, og der bliver god tid til at snakke, for vi skal stå med hver vores hammer og banke på forskalling. Og jeg går og summer på hvad vi skal tale om…

Er dette et ganske normalt mandefællesskab som alle har, eller er de fleste mandefællesskaber fokuseret på overfladiske emner?