#8 Familie Statement

Failing to plan is planing to fail.” Sagde en ungdomsleder på et møde, som jeg deltog i (som ung). Det lyder fængende, men det har også en stor visdom i sig. I vores lille familie har vi lavet en plan for vores fællesskab. Kald det et grundlag, en værdisætning – vi kalder det for familie statement. Det er en plan for hvem vi vil være og hvilke værdier, der skal præge vores fællesskab, hjem og omgangskreds som familie nu og i fremtiden.

Ideen er at have et kompas at navigere efter, både i de små hverdagsvalg med kirke- og lokalaktiviteter, men også på den lange bane med karrierer, bopæl, efteruddannelse osv. Vi har intet ønske om at bruge vores tid på ting, der er fine nok, men som optager pladsen for det som passer til vores værdier. Ingen forældre har lyst til at se tilbage på deres familie om 3, 5 eller 12 år, og opleve at de har gået i ring eller splidt tiden, på ting der i længden var ligegyldige. Sådan har vi det også, og derfor lavede satte vi os ned og lavede vores familie statement.

Hvad kom vi så frem til?

Vores “Familie Statement” er nu udskrevet, underskrevet af alle i familien og hænger fint lamineret på vores køleskab, hvor vi kan se det i dagligdagen. Jeg er spændt på, hvor i hverdagen vi skal til at vælge anderledes til forskel fra før vi konkretiserede vores tanker om familielivet.

Twilight har helt styr på hvis tommeltot, der har hvilken størrelse og farve, "far, mor, Twilight og Lynild"

Opsumér det i én sætning

Dokumentet er delt op i 3 afsnit. Det første er en sætning, som sammenfatter vores overordnede vision om familien. Hvilken type fællesskab vi er, hvad vi forventer af hinanden, og hvad skal ske udfra dette fællesskab? Det er en kort og tæt formuleret sætning (faktisk 2), fordi det så er muligt at huske på og navigere ud fra, når der skal træffes valg.

Vi er en tæt, sammensluttet familie, der prioriterer fællesskabet med hinanden og Gud, hvorudfra vi dannes, udvikles og har vores base. Herudfra møder vi andre gennem lavpraktisk tro.

Skriftsteder

Dernæst har vi valgt at sætte et par skriftsteder fra bibelen, som betyder noget for os, og som er sigende for hvilken type mennesker og fællesskab vi ønsker at være. Det er også et udtryk for, at bibelen er rettesnor for vores visioner, værdier og handlinger.

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”
- Esajas 58:6-9

”Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.”
- 1. Korintherbrev 12:26

Værdier

Til sidst har vi i punktform skrevet nogle konkrete værdier, som vi ønsker skal være i højsædet omkring det vi gør sammen, både når det kommer til aktiviter, brug af fritid og ferie, og når det kommer til opdragelse og forventninger til vores valg som enkelte individer.

•    Nærhed
•    Ansvar
•    Personlig frihed
•    Tid sammen
•    Sjove, alderssvarende aktiviteter

Virker det så?

Det ved jeg ikke endnu. Enkelte gange i den sidste uge, har vi grint og sagt ting som, “dette er vist sjove, alderssvarende aktiviteter“, eller “det her må være at lære vores børn lavpraktisk tro.” På den måde kan man godt sige, at vores værdigrundlag har spillet ind i vores hverdag. Det hjælper mig også som person til at huske på hvad der er vigtigst, når jeg bliver stresset eller skal til at balancere min tid. På længere sigt, mener jeg, at det virker, hvis mine egne børn bliver bevidst om hvilke værdier, der ligger bag de valg, som vi skal traffe som familie og de som enkelt personer.

Det var så en af de planer, måske mere værdibaseret end konkret, som vi har lavet som familie. Jeg kan ikke skrive en masse rosende ord om at det virker, er fantastisk og har ændret os til en overskudsfamilie på alle områder (jeg har hørt rygter om, at sojamælk kan det :-) ). Men jeg er begejstret for ideen, og tænkte at jeg lige ville dele den med jer læsere, hvis du har nogen andre ideer til, hvordan man beskytter og skaber en sund familie, så vil jeg gerne høre om dem.

#6 Det var det, der skulle gøres!

Forleden dag fik jeg sendt fruen afsted på januarudsalg (det lyder lidt som om, det var svært at få hende ud af døren, ik? Det var det ikke!), børnene blev puttet i deres barnevogne og farmand her fandt “Band of Brothers” frem. Jeg fik gaveboksen i julegave – den flotte tinboks med alle 10 afsnit samt en masse ekstra materiale, en æstetisk indpakning, der forventer at blive kræset for, når man sætter sig ned og ser den. Så frem med kaffe og chokolade, og benene op på bordet!

Første afsnit toner frem med interviews af de krigsveteraner, som var en del af The Airborn under 2.verdenskrig, og allerede der slår et citat mig:

I did things. I didn’t do them for medals or accolades. I did them because they… It’s what had to be done.

Det var noget, der bare skulle gøres, der var en skurk i verden, der skulle bekæmpes, og disse unge mennesker var villige til at gøre det, ikke for berømmelse, ikke for medaljer, men fordi det var det der skulle gøres!

Hvad ville jeg gøre i sådan en situation? Hvilke undskyldninger ville jeg komme op med? Jeg har børn, som jeg skal passe på og som har brug for mig! Jeg har ligesom biddraget over skattebilletten! Jeg er altså snart over 30! Det lyder lamt, ik? Men det er nogengange sådanne undskyldninger, jeg kommer op med for mig selv. Ikke at mit land har brug for mig, som at vi er i krig. Men nogengange undlader jeg, at stille mig op til ting, der er vigtige, eller for mennesker omkring mig, som har brug for hjælp. Hvis der ikke er en berømmelse eller en medalje i det, så er min motivation lig nul.

Og her var en gruppe , modige mænd, der satte deres liv på spil for verdensfreden, velvidende at de ikke ville få medaljer, belønninger eller berømmelse for det. Nolge unge begik endda selvmord, fordi de blev erklæret uegnet til militæret. Der var et dybere liggende æresbegreb den gang, et æresbegreb som jeg tror er værd at gå efter at tilegne sig i dag. At stille op når der er noget, som der skal gøres! Jeg har bare ingen anelse om, hvordan man gør?

 

Jeg respekterer dig, hvis du…

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Man skal ikke være lærer i lang tid, før man støder på udtalelsen “Jeg respekterer dem, som respekterer mig!” Du har sikkert også selv hørt den blandt unge eller i diverse tv-programmer. Leveret med passion og af elever der rangerer højt i hierarkiet, bliver sætning slugt råt af unge nikkende hoveder og mumlende tilkendegivelser af, at det er visdom som er til at forholde sig til og denne leveregel bør vi alle leve efter.

Men hvis vi nu stopper op og tænker over det, så behøves der ikke mange koblinger mellem ørerne, før vi indser at det er det rene nonsen. Hvis jeg  respekterer, elsker, hjælper (sæt selv flere udsagnsord ind her) dig, når du respekterer, elsker, hjælper (…) mig, så går verden i stå – så er der intet initiativ. Læs resten

En mand med dyder!

Danny Silk taler i Bethel Church om mandige værdier og dyder

Danny Silk med hustru

En gang imellem finder jeg guld, vaske ægte guld… på nettet altså. Og i dette tilfælde er guldet et fantastisk podcast fra Bethel Church med Danny Silk til mænd

En mand med dyder hedder talen (The Virtuous Man) og med indlevelse, viden og humor for Danny Silk vækket en lyst i mig til at mande mig op og gribe fat i mit liv på en ny måde. Jeg ved ikke om jeg vil kalde det en prædiken (selvom det er talt i en kirke), mere en tale til mænd i anledning af fars dag.

Så find en kold cola (eller øl eller hvad du nu nyder i solen), smid t-shirten, få podcastet i hørebøfferne og går ud og slå det lange græs, der har fået rigeligt med vand den sidste uge (det er sådan jeg selv får tid til at lytte til podcast i hverdagen).

Danny Silk har forresten skrevet en fantastisk bog om børn og børneopdragelse “Loving our kids on Purpose“, men den skriver jeg om en anden dag.

Smid endelig en kommentar om hvad du synes om talen her når du har hørt den, hvilke dyder synes du er vigtigst for en mand? Du kan give dine feed-back her.

Undskyld, jeg ikke undskylder mig!

Det var en diskussion mellem min hustru og jeg, som fik min opmærksomhed rettet mod det lille ord “undskyld”. Hvad vi diskuterede er irrelevant – noget med noget babymos, et utæt låg og en bøtte der var pakket vertikalt. Men vores forhold til ordet “undskyld” var forskelligt. Jeg ved ikke om mit forhold er typisk mandigt og hendes typisk kvindeligt.

Nåh… men altså, jeg har sindsygt svært ved at sige undskyld, ordet stopper ligesom i halsen på mig, jeg bliver tør og tavs og så kommer der bare savsmuld ud, men ikke et undskyld. Når jeg endelig siger undskyld, så er det fordi der er sket en hændelse som var mit ansvar, jeg sked i nælderne (det var min skyld) og er ked af det – ergo undskyld.

Min hustru derimod har lært sig at det er et lille gratis ord, som bare gør mange ting så meget lettere, det viser empati, medfølelse og forståelse. Det koster hende ikke noget, der går ikke skår af hende når hun siger det, og de fleste situationer bliver løst let og smertefrit (en erfaring hun har gjort sig da hun arbejdede som tjener, jeg tror vi alle kan komme i tanke om situationer, hvor det var rart tjeneren bare sagde undskyld, ikke fordi det var tjenerens ansvar, men fordi det var os der betalte).

Så hvorfor er det så svært for mig at sige undskyld? Er det fordi jeg forbinder det med at have fejlet et ansvar, er det fordi det er forbundet med et udtryk for følelser og derfor bare virker feminint, eller er det som den evigt ensomme cowboy John Wayne siger Never apologize son, it’s a sign of weakness?

Min hustru og jeg kom frem til at jeg kunne sige det er jeg ked af - som et udtryk for empati og medfølelse, men ikke ansvar (dejligt at få ting i de rette bokse ikke? ;-) )

Hvad er dit forhold til ordet undskyld? Er det en form for macho-maskulinitet eller ægte maskulinitet at holde igen med ordet? Synes du ordet er forbundet med ansvar og skyld eller mere med medfølelse og empati? Smid endelig en kommentar.

Min meningsløse målsætnings liste (og den anden)!

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan nogle gange let blive imponeret over hvad andre mænd kan, husker eller har begået. Og i mig selv, så ønsker jeg dybt at kunne eller udrette noget, som andre bliver imponeret over (måske har du det også sådan?). Men så kommer der de der stille stunder i livet (læs: ferie), hvor jeg får tid til at tænke over, hvad jeg synes er vigtig i livet og hvad der dybest set ingen værdi har – når alt kommer til alt. Så her kommer min liste over ting jeg gerne vil mestre/kunne/gøre, og ting som jeg nok kan lade mig gribe af men som er meningsløse.

Ting jeg virkelig gerne vil mestre“-listen:

  • Jeg vil have en relation til min hustru som går dybest af alt, at vores venskab er ægte og levende og det forbliver sådan i alle forhold.
  • Jeg vil jeg kender mine børn, og jeg bliver en farmand som får etableret et solidt Læs resten

Derfor ser mænd porno! (Porno del 2)

Dette er andet indlæg i min lille serie om porno, læs første indlæg her.

John Eldregde, forfatteren til Det maskuline hjerte, beskriver hvorfor mænd ser porno på en måde, som sætter tingene i et nyt perspektiv. Det handler nemlig om meget mere end pik og patter, det handler om noget essentielt for maskulinitet.

I alle drenge er drømmen om ridderen der redder prinsessen, cowboyen der befrier rigmandsdatteren osv. I alle mænd findes drømmen om at redde skønheden, blive hendes eneste ene og leve lykkeligt og intimt til deres dages ende. Dette universielle eventyr er også årsagen til mænds forbrug af porno.

Når en mand ser porno, ser han Læs resten

Verdens skrappeste farmand!

I går så jeg programmet “Verdens skrappeste forældre” sammen med min kone. Forkælede, uopdragende teenagere fra England skal prøve at være barn i en familie med en anden kultur. Igår var det i Alabama, USA, og familien var konservativ sydstats kristen. Det var spændende, især fordi jeg som far til 2 små tænker meget på, hvordan jeg hjælper mine unger igennem deres teenageår i en verden, der for mig bliver mere og mere grænseløs og umoralsk.

Ok, så familien tjekkede alt hos deres børn, deres tasker, ipods, sprog, kalender – der var helt klare regler og de skulle adlydes. Umiddelbart langt – LANGT! –  fra en normal dansk opdragelse. Men jeg sad alligevel tilbage med en enorm respekt for faderen (han var helt klart hovedpersonen i showet), fordi han var ægte. Her kommer en liste over de egenskaber jeg selv gerne vil udvikle som fader, som jeg synes han mestrede flot.

  1. Han var gennemsigtig – han viste hvad der gjorde ham glad og vred, og han viste han elskede sine børn.
  2. Han var interesseret – han gik op i hvad hans børn foretog sig
  3. Han var et forbillede – han sørge for selv at leve det liv han krævede af sine børn og lærte dem omsorg for dem der var ringere stillet i tilværelsen
  4. Han tog sine børn på date – han sørgede for at have alene tid med alle sine børn, således at han vidste hvad der optog dem og fyldte i deres liv
  5. Han rådgav og opmuntrede – han lod ikke bare stå til, men hjalp børnene med at tolke deres følelser og opmuntrede dem til tage ansvar for deres handlinger
Helt klart der var elementer af kontrol og snæversynethed, men for mig var det let skille benene fra fisken. Så du programmet? Hvad syntes du om faderen?

Enden er nået, hvad har du gjort?

Som efterskolelærer oplever man årligt en afslutning, et farvel og et tomrum. Hvert år giver jeg en del af mig selv ind i en gruppe elever, viser nogle stærke og svage sider og prøver på, ved eksemplets magt, at være et helt menneske og langt fra perfekt, som jeg er.

Hvert år giver mig derfor muligheden for at gøre status, hvad var godt, hvad var skidt og hvad vil jeg gøre anderledes næste år? Og jeg er dybt taknemmelig for dette break i hvad man kan kalde livets trommerum, for ellers tror jeg ikke jeg ville bemærke om alt er, som jeg gerne vil have det skal være – en slags serviceeftersyn, der forebygger store livskriser (trods min manglende interesse for motorer ved jeg min bil skal have sådan et pr. 10.000 km), og i samme eftertankeomgang tager jeg også mit ægteskab, mit faderskab og mit personlige liv med til et tjek-up, så jeg ved at jeg bruger min tid på det jeg finder vigtigt, jeg holder fast i mine værdier og lever op til mit ansvar.

En dag er det hele slut ikke bare skoleåret, men det hele, og så er det forsent at lave om og gøre bedre, så er alt gjort og forbi. Derfor er det godt at stoppe op – for mig kommer det naturligt pga. skoleårets cyklus, men for mange andre kommer det måske aldrig eller først efter en større krise.

Hvordan står det til hos dig, hvornår har du sidst givet dit liv, ægteskab, værdier, faderskab og arbejdesmoral et serviceeftersyn?